Ole bor i en etageejendom, hvis vægge er helt grønne af vedbend. Tæt ved Oles vindue har et gråspurvepar bygget rede. Huset skal befries for sit vedhæng, men det lykkes Ole at få arbejdernetil at begynde på husets anden side. Og sådan begynder Oles dage med gråspurvene. Han følger deres kamp for at finde føde nok til ungerne. Han oplever et skadepar tømme en rede for æg, og attårnfalken dræber ungernes mor. Alene-faderen får dog ungerne på vingerne. Giftige insekter og kattens kløer gør det af med to af de tre unger, og hannen finder en ny hun, hvilket resulterer i etnyt kuld. Denne gang i en kasse, Ole har bygget. Katten, tårnfalken og uglen er konstant på jagt. Mange dør i løbet af vinteren. Men foråret kommer og livet går videre. L-H O kan fortælle spændendeog engagerende for i dette tilfælde 3.-4. kl. Men yngre elever vil med glæde høre bogen læst op. Mange fine, sirlige tegninger illustrerer historien, der klart gør rede for fuglenes tilværelse udenat menneskeliggøre dem.De lever på godt og ondt på deres vilkår.