Bøger / faglitteratur / erindringer

Gråzoner : selvbiografi


Beskrivelse


Den i 1985 spionagedømte Arne Treholts (f. 1942) personlige historie om sit liv forud for og efter arrestationen herunder om livet i det norske Arbeiderparti og en politisk karriere der pludselig brasede sammen, om KGB-agenter, om retssagen og det langvarige fængselsophold.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juni 2004

af

af

Søren Brunbech

d. 4. juni 2004

Treholt blev arresteret i januar 1984, og senere dømt for spionage til fordel for Sovjetunionen. Han var en kendt skikkelse i Norge - søn af et Stortingsmedlem fra Arbeiderpartiet, selv politisk aktiv, uddannet journalist og med en fin karriere som ministeriel embedsmand. Sagen, og Treholts skæbne, vakte stor opsigt også i Danmark, hvor mange betragtede den som politisk. Her ti år efter løsladelsen fortæller han sin version af forløbet der førte til dommen, og om retssagen, fængselsårene og tiden bagefter. Jeg levede i en gråzone, forklarer Treholt, hvor grænserne mellem diplomati, politik, journalistik og efterretning var flydende. Gråzonen var også betegnelsen for den kontroversielle 200-milszone han som statssekretær fik forhandlet igennem i 1976 med sovjetiske diplomater, og som var begyndelsen på de nære kontakter til højtstående KGB-ansatte der blev fatale for ham. Bagest er der en fortegnelse over artikler, bøger og arkivalier med relation til sagen, og korte biografiske artikler om hovedpersonerne. Jeg tror stadig der er mange også i Danmark der er optaget af Treholts skæbne. Den fremstilling han giver af sin sag er velskrevet og temmelig nøgtern, og den giver et godt tidsbillede af det politiske miljø under den kolde krig.


Jyllands-posten

d. 7. juni 2004

af

af

Niels Lillelund

d. 7. juni 2004


Weekendavisen

d. 4. juni 2004

af

af

Hans Mortensen

d. 4. juni 2004



Informationer og udgaver