Dette er Ruth Rendells tiende roman under navnet Barbara Vine, og som altid skriver hun så godt og underholdende, at man har svært ved at slippe bogen, før den er læst til ende. Græshoppen er ikke nem at genrebestemme; det er ikke rigtig en thriller, men en foruroligende og langsomt fremadskridende beretning om Clodagh, der kom så galt af sted - og samtidig er det en kærlighedshistorie. Clodagh fortæller i tilbageblik, og de mange antydninger af skæbnesvangre begivenheder får læseren til konstant at hænge på. Som 17-årig er C. skyld i sin kærestes voldsomme død i en højspændingsmast og bliver så sendt til London for at studere. Dét forsømmer hun på grund af klaustrofobi, og i stedet flytter hun sammen med en noget speciel vennekreds. Bl.a. klatrer de om natten på byens tage for oplevelsens skyld og kommer tilfældigvis i kontakt med en plejefamilie på flugt for politiet. Imellem bogens dramatiske begivenheder bliver der fortalt en række interessante sidehistorier og leveret gode psykologiske portrætter. Ikke alle spørgsmål falder på plads, men som så ofte hos Vine overrasker slutningen. Fascinerende og atmosfærefyldt underholdning.