Grafologi : hvad håndskriften kan fortælle

Bogen udkom på svensk 1. gang 1962. Dansk udg. er omarbejdet og revideret. På svensk desuden: Att teva med sin sjukdom: Att leva med sin ensamhet, Tankelæsning. Forf. er psykolog. Bogen erdisponeret i 3 hovedafsnit: 1. Historisk baggrund, hvor bl.a. det første systematiserede værk fra 1622 omtales. Andre - fortrinsvis europæiske forfattere - sættes i sammenhæng med udviklingen affaget op til i dag. 2. Håndskriftens symbolik, hvori forf. diskuterer og tolker håndskriften som udtryk for personligheden. 3. Symbolik, analyse, håndskriftsstudier som vej til selverkendelse. -Forf. understreger, at studier af håndskriften viser tendenser, peger på personkarakteristika, som også inddrages i psykiatrisk sammenhæng. Dog kan den grafologiske menneskebedømmelse aldrig bliveeksakt. Bogen fremtræder veldisponeret, saglig og indbydende. Den forekommer en anelse lettere end Seichter: Praktisk grafologi 1985. I forhold til Garde: Lærebog i grafologi, bl.a. 1982 ogKornerup: Håndbog i grafologi,bl.a. 1987, adskiller den sig kun ved sit historiske afsnit. Den rummer en del litt.henv., der dog må findes i teksten. Den viser mange skriftprøver og i lighed medovennævnte værker anvender den kendte personers underskrifter som analysegrundlag.

Læs hele vurderingen