Om du er til James Bond klassikere som Aston Martin DB5 '64 eller du er mere til Tokyo Drift's Nissan Silvia S15, så har Gran Turismo 7 massevis af smukke og hurtige biler at vælge imellem. For alle bilelskere fra 12 år.
GT7 har stamtavle og det kræver naturligvis noget at leve op til sine forgængere. Med mere end 430 biler og et virvar af spilmodes, er der masser at tage fat på. Gennem 39 kapitler ledes man ind i spillet og gradvist låses der op for nye biler og baner (fra virkelige som Nürburgring til fiktive som Tokyo Expressway). Bilerne kan som altid modificeres med nye komponenter og tunes for at gøre dem bedre. Desværre koster bilerne penge, så man er nød til konstant at køre løb for at tjene til den nye affjedring eller nye dæk. Køreoplevelsen er i centrum og den er helt fantastisk, hvad enten man kører på asfalt eller man er offroad.
Spillet er et flot og gennemført racerspil, men skal man finde problemer, er det helt åbenlyse, at der er mikro-transaktioner. Nye biler og opgraderinger kan købes med rigtige penge. Desuden er der ingen biler med i spillet, der er nyere end 2017. Der er hele 15 sekunders loadtid før et løb på PS4, mens PS5 kører nærmest uden loadtid. Grafikken er utrolig smuk, hvilket er et kendetegn for serien. Grafisk kan PS4'eren faktisk følge med sin PS5 storebror. På engelsk. PEGI 3.
Det er ni år siden sidste spil i serien Gran turismo 6, hvis man ser bort fra det multiplayer-fokuserede Gran Turismo Sport fra 2017.