"Alt i alt er det en fremragende plade, der vokser ved hver gennemlytning. Og i CoYB anno 2016 danses der nu lidt mindre akavet. Armene og benene er synkroniseret, når bandet, der i øvrigt består af helt nye kræfter tilsat Nicolai Kleinerman Koch, der er vendt tilbage, tager afsted til festen ude på universitetet. Personligt må jeg sige, at jeg stadig har en lille nostalgisk forkærlighed for de der gymnasiefester, hvor jeg havde en pose øl liggende ude i busken. Men universitetet er sgu også godt. Og hold kæft, hvor jeg glæder mig til næste plade, hvor Makrigiannis har uddannelsen i hus. Det må blive et fuldtonet mesterværk - og formentlig igen med udskiftning i koret af måske ikke længere helt unge musikere, der tror på ham".