Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Gravens gru

Del af Læselyn

Beskrivelse


Leos bedste ven er død. Han vil have ham tilbage og prøver ved hjælp af magi. Men det er ond magi, og døden snapper efter ham. Mon det går godt?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2008

af

af

Vibeke Axelsen

d. 26. aug. 2008

Bogen er en ny serie Læselyn. Den vil kunne læses fra ca. 3. kl. (9 år), men den vil på grund af genren også helt givet finde læsere, der er noget ældre. Den er til fritidslæsning.

Forfatteren er kendt for gyselige og uhyggelige fortællinger og denne er ingen undtagelse. Det er en drabelig, meget uhyggelig og fuldstændig "vild" spøgelseshistorie. Den indeholder alle gysergenrens træk lige fra korte sætningslængder til splatterbeskrivelser. Børnelæsere, der holder af den genre, sætter ikke de spørgsmålstegn ved plottet, som voksne, analyserende læsere vil gøre, og de vil helt sikkert "sluge" den og få deres trang til gys tilfredsstillet. Leo mister sin bedste ven i en meningsløs trafikulykke. I sin sorg kommer han i tanker om en afdød nabo, Tosse Thyra, som engang fortalte ham om en dukke, der kunne opvække de dødes ånd. Leo finder dukken og går i gang med at bruge magien på Jakobs grav. Det udløser de mest utrolige ulykker, som mest går ud over Leo men også rammer det nære samfund. Heldigvis står verden endnu i slutningen af bogen.

Der findes mange titler og serier for målgruppen i genren. Fx Zoom ind. Gys, Ps. Ånder og overtro, Koldt blod og Mareridtsmaskinen.

Bøger i denne genre har længe været i høj kurs hos læserne, og det ser ud til at ville fortsætte. Denne bog vil nok ikke samle støv på hylden, men der kunne godt sættes en advarsel på, at man skal tænke sig om, hvis man læser den lige før sovetid, er lidt mørkeræd og har tendens til at få mareridt.



Informationer og udgaver