Denne norske forfatter (1953-1995) har ikke tidligere været oversat til dansk. Han regnes for en af de betydeligste avantgarde- og undergrundsforfattere i 80'ernes og 90'ernes norske litteratur og var både før og efter sit selvmord omgivet af kultstatus. Med sit dunkle, illusionsløse livssyn og sin skrifttematiske modernistiske skrivestil regnes han - ikke uberettiget - for vanskelig tilgængelig og fantastisk velskrivende. Bogen her betegnes som hans prosahovedværk og består af romanfragmenter samt forskellige brudstykker af stemninger, sansninger, iagttagelser m.m. Man kunne kalde det en undergangshistorie hvor alle former for menneskelige frembringelser ses som spor af liv - som gravgaver fastholdt i skriften. Alt sker i bevidstheden om døden forude og at det hele forsvinder ud i igengenting. Det er umuligt at fastholde en fortællerkronologi eller et fortællerjeg, men jeg tror nok der er tale om erindrings- og stemningsbrudstykker af mødet, livet og til sidst døden mellem mand og kvinde. Der må lyde anerkendende ord til forlaget omkring en sådan smal, men betydningsfuld udgivelse, der er med til at vise rødderne, spændvidden og styrken i norsk moderne litteratur.