Bøger / faglitteratur til børn

Gravko


Beskrivelse


Billedbog. Præsentation af 7 forskellige gravkøer med forskelligt tilbehør.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2010

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 29. sep. 2010

3 papbilledbøger om hhv. brandbiler, gravkøer og traktorer for billedbogslæsere (nok især af hankøn) fra ca. 2 år.

3 pegebogslignende billedbøger med solide papsider om hhv. brandbiler, gravkøer og traktorer. Hver bog udgør næsten i sig selv ét af de nævnte køretøjer ved at bogsiderne er udstansede, så de følger det enkelte køretøjs form med hjul, førerhus osv. Bøgerne rummer overvejende fritskrabede fotos af forskellige køretøjer med en kortfattet tilhørende tekst, der indholdsmæssigt nok ligger over målgruppens niveau (eksempel fra Brandbil: "Indsatslederens kontor"), men som oplæseren kan bruge som udgangspunkt for en snak om det, man ser. Der er ikke meget action over billederne (der formentlig forekommer bekendte, fordi de stammer fra det engelske forlags store billedbank), som på hvid baggrund kan virke lidt kliniske.

Der udkommer med jævne mellemrum pegebogslignende papbilledbøger om de samme "store maskiner", som disse 3 billedbøger handler om, eksempelvis serien Se hvordan de virker! fra 2009/10. Dét, at nærværende bøger er udstansede, så de i sig selv næsten udgør et eksempel på de køretøjer, de handler om, gør dem ekstra tiltrækkende for målgruppen.

Tre solide og appellerende papbilledbøger om et uopslideligt emne for de mindste (drenge). Bøgernes ydre form med udstansede sider, der gør, at de næsten i sig selv udgør en brandbil/traktor/gravemaskine, vil nok gøre dem ekstra tiltrækkende for målgruppen.



Informationer og udgaver