Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Gravslægt


Beskrivelse


Fantasy. Med en hær af dødsbørn har Devon taget magten i Zantora. Han vil oprette en ny verden, hvor det er hans håb, at dødsbørn kan leve i fred og fordragelighed med de øvrige borgere. Men hans metoder er ofte barske.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2013

af

af

Vera Hollerup

d. 28. feb. 2013

Denne fantasy-bog henvender sig til både piger og drenge fra 12 år. Bogen er 4. bind i serien Skeletter i skabet og har en gyseragtig, makaber forside med et brændende menneskeskelet, der netop skal til at hugge hånden af en ung mand. Her er ingen tvivl om bogens indhold, og den behøver da heller ingen speciel formidling.

Rødtnes kendes også fra serien Medaljonen. Den unge Devon har indtaget Zantora med en hær af dødsbørn. Han ønsker at oprette et nyt samfund, hvor dødsbørn og de øvrige borgere kan leve i fordragelighed, men hans metoder er barske og umenneskelige. Han benytter Davie, der ligner ham til forveksling, bortset fra et mærke i pande, som dobbeltgænger. Davie skal være stand-in for Devon i farlige situationer. Det er en meget velskrevet og spændende fortsættelse af serien. Stemningen er mørk og dyster, stilen er flydende med gode og malende beskrivelser af de dramatiske og ofte voldsomme begivenheder. Det hektiske tempo og den rå tone gør, at bogen ikke er for de sarteste sjæle. Hovedpersonen er Davie, der selv beretter historien, hvilket gør det episke forløb mere personligt og intenst. Læserne har derfor også let ved at identificere sig med hovedpersonen, Davie.

Denne bogs læsere vil også kunne få gåsehud af Jürgensens zombie-fantasybøger Kadavermarchen, 1991 og Kadaverjagt, 2006.

En spændende og medrivende fantasy, der på mange punkter er anderledes. Det særegne og dystre univers vil helt sikkert fænge hos mange piger og drenge fra 12 år.


litteratursiden.dk

d. 9. okt. 2019

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 9. okt. 2019

Bind fire binder alle løse ender fra de første tre bind sammen i Rødtnes serie, der underholder fra start til slut med fantasy og gys. I bind tre blev hovedpersonen Davie taget til fange hos dødsbørn...


Weekendavisen

d. 27. mar. 2013

af

af

Emil Blichfeldt

d. 27. mar. 2013


Himmelskibet

Nr. 36 (2013)

af

af

Bjarne Sinkjær

Nr. 36 (2013)