"Jeg forestiller mig hende lænket til min seng med en skrællet ingefærrod i røven.." Så provokerende seksuelt tænker Christian Grey om unge Anastasia Steele, og nu får vi hans version af kærlighedshistorien. For alle fans af serien "Fifty shades".
Da rigmanden Christian Grey møder den unge studine Anastasia Steele, tiltrækkes han på en måde han aldrig har prøvet før. Christian er meget kontrolleret og har desuden en s/m fetich, hvor han er dominant. Snart bliver Ana hans submissive, og det umage par får gensidigt åbnet op for ukendte verdener og lyster. Samtidig plages Christian af tilbagevendende mareridt om sin barndom. Kan Christian blive forelsket, og vil Ana overhovedet have ham? Bogen udspringer fra "Fifty Shades" serien, men er ikke en direkte fortsættelse.
"Fifty shades" serien har modtaget kritik for at være for meget "husmoderporno". Det har E. L. James nu rettet op på, i denne uafhængige del af serien, hvor vi får den kendte kærlighedhistorie fortalt igen, nu fra Christian Greys synsvinkel. Den er velskrevet og underholdende, uden dog at være dyb litteratur, og den er fyldt med sex! Jeg vil dog anbefale at bogen læses i sammenhæng med de andre i serien, for at få Anastasias historie først.
En sammenligning er næsten unødvendig. "Grey" er en ny krølle på den erotiske bølge, som startede med "Fifty shades" serien.