Bøger / faglitteratur til børn

Gribbe


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 2004

af

af

Steen Agger (skole)

d. 26. jan. 2004

En ny bogserie handler om foreløbig fire dyrefamilier: Løver, hyæner, kobraer og så denne her om gribbe. Bogen er opdelt i 12 kapitler, som hver afvikles over et opslag. Kapitlerne hedder: Naturens skraldemænd, gribbes levesteder, gribbes føde, næb og kløer, gribbes sanser osv. De giver løbende eksempler på forskellige arters forskellige levevis. Bogen fortæller altså ikke om hver art for sig, og der findes ikke en artsoversigt eller udbredelseskort. Bagest findes ordliste og stikordsregister. Der er også et opslag med et par internetadresser, nogle få bogtitler, forslag til at studere videre og en (noget fortvivlet) opfordring til at hjælpe gribbene. Bogen er forsynet med mange, gode farvefotografier, som sammen med brødtekst, faktabokse og illustrationstekst danner et ganske flot layout. Forsiden viser et stort billede af en afrikansk øregrib ved et ådsel. Bogen giver et ganske godt indblik i de lidt uhyggelige fugles levevis. Til naturinteresserede børn. Kan læses fra elleveårsalderen. Der findes ikke andre børnebøger, der udelukkende fortæller om gribbe.



Informationer og udgaver