Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Gribben Polly stikker af


Beskrivelse


Emma og Boris spiller fodbold indenfor. De åbner vinduet, fordi de bliver varme. Pludselig er gribben Polly væk. Vil det lykkes for dem at finde den igen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2013

af

af

Pia Petersen

d. 19. apr. 2013

En ny historie om Familien Monstersen i serien Let at læse. Primært til læsetræning fra 7-9 år, men den kan også bruges til højtlæsning for de 5-7-årige.

Forfatter og illustrator har tidligere udgivet seriens første bog Min ven Boris sammen, og det ser ud til på Klematis' hjemmeside, at der er to mere på vej, så der i alt er fire bøger om Familien Monstersen og Emma. Bogens opslag kan ses i sin helhed på forlagets hjemmeside. I denne fortsætter Emma og Boris med at spille fodbold indenfor hos familien Monstersen, og familiens husgrib, Polly, hepper. Emma begynder at svede, så hun åbner et vindue, og de spiller videre. Pludselig opdager de at Polly er væk. De leder hos slagteren, hos dyrehandleren og bliver nervøse for om Polly måske har spist en lille hund. Det har den dog ikke, men de kan ikke finde gribben. Det bliver mørkt og de går hjem meget kede af det. Men så kommer Emmas far kørende dertil for at hente hende og hvem sidder på taget? Polly, der åbenbart er vild med at køre bil. Bogen følger etteren i serien ift. Illustrationer og sprog/tekst. Man får hurtigt sympati for Emma og Boris også selvom man ikke har læst den første bog i serien.

For målgruppen findes der også serien om Viggo - den lille vampyr, der også tager udgangspunkt i gys og gru.

Sød og sjov historie, der er let at læse med fin spændingskurve. Man får hurtigt sympati for Emma og Boris.