Film / fiktion til børn / animationsfilm

Grøffeldyret


Beskrivelse


En mus møder en ræv, en ugle og en slange, som alle tre gerne vil have en godbid. Men som viger tilbage for musedrab, da musen fortæller, at den skal møde det farlige Grøffeldyr. Så langt, så godt, men så møder musen selv Grøffeldyret!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2011

af

af

Ulrich Breuning

d. 4. maj 2011

Grøffeldyret, 2009 er en 3D-animeret kortfilm i venlig børnehøjde. Den er kreeret over Julia Donaldsons og Axel Schefflers børnebog og kan formidles sammen med denne som eksempel på en moderne fabel efter god, gammel recept. Målgruppen en 6+, og voksne kan snildt og såmænd også med udbytte kigge med.

"En mus gik en tur gennem den dybe, mørke skov", fortæller en egernmor sine to unger. Og eventyret fortsætter med, at musen møder en ræv, en ugle og en slange, som alle tre gerne vil have en godbid. Men som viger tilbage for musedrab, da musen fortæller, at den skal møde det farlige Grøffeldyr, som sætter pris på helstegt ræv, ugle i isvaffel og udkogt slange! Så langt, så godt, men så møder musen selv Grøffeldyret! Fortællingen afrundes med, at musen fører Grøffeldyret hen til sine tre fjender, der skræmte stikker af, da de ser Grøffeldyret. Det tror til gengæld, at det er musen, som dyrene er bange for, og derfor stikker det uhyggelige Grøffeldyr selv halen mellem benene! Det er Jean de La Fontaine (1621-95) og dennes fabler, som forbilledligt har vist, hvordan enkle dyrefortællinger kan indeholde menneskeklogskab. Og denne moderne fabel om skræmmebilleder og fantasiuhyrer er ikke en ueffen en af slagsen.

Animation og design i denne engelsk/tyske co-produktion er lig andre europæiske animationsfilm, som er velgjorte, men i figurbevægelse og finesse er foruden de ressourcer, der understøtter de store amerikanske værker.

God og anbefalelsesværdig børnefilm for både små og store eventyrelskere!.