Den finurlige fabel om Grøflingen er en børnevenlig animation (fra cirka 4 år) og en sequel til Grøffeldyret. Begge film bygger på børnebøger af Julia Donaldson og Axel Scheffler og kan formidles sammen med disse som fine eksempler på moderne fabelfortælling i klassisk stil.
To egernunger funderer over nogle kæmpespor i sneen, og deres mor fortæller om Grøffeldyret: Grøffeldyret formaner sin datter, Grøflingen, om at vare sig for den store, mørke skov. Her huserer nemlig den store, stygge mus med den lange skællede hale og de fæle knurhår. Men en mus er jo kun en lille fyr! Som dog ved snilde kan blive så stor, når månens lys kaster gigantiske skygger! Og så er det faktisk bare den ene egernunge, som har laver sporene i sneen for at drille! Historien er formet som den gamle, folkelige fortælling om ungersvenden, der drager ud i verden for at lære den at kende. Eller gå til grunde. Grøflingen drager nemlig ud på en ekspedition for at finde musen og møder tre farlige dyr - en slange, ræv og ugle - der alle henviser til den endnu farligere mus. Som så slet ikke så farlig endda! Andet end i ens indbildning!.
Filmen Grøflingen, 2011 er en filmatisering af bogen af samme navn fra 2004. Filmen (og bogen) er meget lig forfatterparrets Grøffeldyret, der udkom som billedbog i 1999 og blev til film i 2004. Men med en meget elegant variation. For i første historie er det musen, som er på eventyr og møder de tre farlige dyr.
Meget fin fabel for børn, hvor den kloge narrer den mindre kloge.