Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Grøn magi

Del af W.I.T.C.H

Beskrivelse


Fantasy. Cornelia er bange for at hun er ved at miste kontrollen over sit element, da træer og blomster springer ud en måned for tidligt. Noget er galt og hun må have fat i W.I.T.C.H.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2002

af

af

Ulla Møller

d. 12. nov. 2002

Anden udgave nu i hardcover af serien W.I.T.C.H. om fem helt almindelige amerikanske high school elever. Og dog - for via et magisk smykke Kandrakars hjerte har de kontakt til højere magter. Så bliver de til gruppen W.I.T.C.H., navnet er dannet af deres initialer, der løser verdens problemer gennem sammenhold og åndelig styrke. Serien er et triviprodukt udgivet af Disneykoncernen, men piger fra 10 år, der er til Popstars, vil sluge bøgerne om veninderne, der også uden magiske evner er både talentfulde og smukke. Cornelia, jordheksen, er bogens fortæller og hovedperson. Handlingen udspilles dels i hjembyen Heatherfield dels i et fantasyunivers i et hungerramt land uden for tid og sted. Historien spænder fra modeopvisning og modelfotografering, til en fantasiverden med kamp mod den altfortærende Orm og en askepothistorie med bal på slottet. Efter en noget rodet start rummer beretningen om pigernes kamp mod Ormen Caroc en elementær spænding med politiske undertoner Her viser forfatteren, at hun er på hjemmebane i fantasygenren. Som helhed ligger bogen dog langt fra de forventninger, man har til denne forfatter. Forsiden prydes af et pigeansigt med dådyrøjne, samme pige optræder på flere helsidesillustrationer inde i bogen.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2002

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 12. nov. 2002

I sommer udkom serien W.I.T.C.H. som soft cover. Nu er serien udsendt som rigtige bøger. Ud over de 5 bøger i serien fås en kalender. Baggrunden for historierne er at verden for længe siden er blevet inficeret af ondskab. Denne ondskab trænger af og til ind alle steder. Fæstningen Kandrakar med Oraklet våger over universet og forsøger at forhindre det onde i at trænge ind. Oraklets hjælpere er 5 piger fra en ganske almindelig by Heatherfield. Tilsyneladende lever de et almindeligt liv hvor en modeopvisning er det mest spændende, der sker. De fem er hekse for hvert sit element, og deres forbogstaver danner ordet WITCH. Hovedpersonen i denne bog er Cornelia der har jorden som sit element og derfor har grønne fingre. Alt hvad hun rører ved vokser. Det giver hende problemer i dagligdagen, indtil hun og de andre fra heksegruppen skal til en by ved navn Hunger for at bekæmpe det ondes indtrængen. Det onde materialiserer sig i en kæmpeslange, der lægger alt øde. De fem piger får nedkæmpet den ved at bruge hvert sit element. Da det er udført, kan de vende tilbage til det dagligdags, kedelige liv med søskendeslagsmål og andre almindeligheder. Det er populær trivi i internationalt outfit uden nerve og indre spænding. Til frilæsning fra 4.kl.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 45 (2003)

af

af

Tonny Hansen

Årg. 120, nr. 45 (2003)