Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Grotten


Beskrivelse


Jaques, Simon og hunden Robot drager på ekspedition i skoven. Ved et tilfælde falder Robot gennem et hul og drengene gør en historisk stor opdagelse.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2010

af

af

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 1. nov. 2010

Målgruppen er de 9-12-årige. Bogen kan desuden med fordel formidles til læsesvage unge og voksne. Dette i forhold til relevant opbygning af tekst og indhold.

Historien fortælles gennem drengen Jaques, som drager på ekspedition med Simon og hunden Robot. Da Robot falder ned i et dybt hul, gør drengene en historisk stor opdagelse. Handlingen er baseret på en historisk begivenhed i Frankrig i 1940, hvor fire drenge og en hund opdager Lascaux-hulerne, som indeholder 17.000 år gamle hulemalerier. Historien handler om så meget mere end denne opdagelse. Også temaer som venskab og savn behandles. Forfatteren kræver ingen nærmere præsentation. Hun har tidligere udgivet en billedroman for samme målgruppe og er desuden et kendt navn i børnebiblioteket. Rasmus Jensen illustrerer med vanlig dybde og fantasi, så det er en ren kunstnerisk fornøjelse.

Historien får mig til at tænke på Philip Kerrs eventyrlige serie om Lampens børn, som dog af omfang er mere omfattende, men som stadig henvender sig til samme målgruppe.

Spændende og velskrevet historie med god dynamik mellem tekst og billede. En bog som vil være oplagt for en bred gruppe af børnebibliotekets læsere.


Berlingske tidende

d. 31. dec. 2010

af

af

Mai Misfeldt

d. 31. dec. 2010