Bøger / faglitteratur / bibliografier

Grundloven


Beskrivelse


Fortællingen om, hvordan den første danske grundlov fandt sin form midt i et Europa præget af borgerkrig og revolution.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2017

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 27. sep. 2017

Historikeren Bertel Nygaard præsenterer på akademisk niveau informative historier om Grundlovens dramatiske fødsel og udvikling. Til debatten og til videregående studier.

Kulturhistoriske fortællinger om baggrunden for og begivenhederne bag kongens skelsættende underskrift på Danmarks første grundlov, junigrundloven i 1849. Om udviklingen af grundloven, og om samtidige bevægelser i Europa. Om en mulig forbindelse skriver Nygaard: "At understrege forbindelserne mellem de europæiske revolutioner og den danske grundlov er en smule kættersk". Begivenhederne i Europa har overskrifterne: "Skuddene på Place du Carrousel" og "I Casino". Andre overskrifter er "Fra stilstand til storm", "Minder og varsler", "Kampen om demokratiet" og "Fra Nørre Fælled til Børneparlementet". Teksten ledsages af samtidige satiriske tegninger fx fra tidsskriftet "Cosaren". Bertel Nygaard skriver om status i 1849: "Men selv om demokrat og demokrati hurtigt blev modeord herhjemme, var det nye folkestyre mest for de få. Var man fruentimmer eller folkehold, fremmed eller fallent, fattig eller forbryder - eller bare et fjols - kunne man stadig godt glemme alt om politisk indflydelse." Bertel Nygaard er lektor ved Aarhus Universitet og har fx også skrevet Det røde spøgelse.

Interessant kulturhistorisk bog, hvor lidt forhåndsviden fx om de demokratiske bevægelser i Europa er en fordel som læser.

En anden bog om grundloven er fx Grundloven.