Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Gry er modig


Beskrivelse


På en ferie på en forblæst irsk ø opdager Gry et lam, som er strandet på en klippe i det hårde vejr. Tør hun hjælpe det ned igen?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. feb. 1996

af

af

Ulla Harne

d. 20. feb. 1996

Efter en hurtig præsentation af Gry, som er 10 år og modig, er vi i Irland, hvor hun er på ferie med sin mormor. Her støder hun ind i nogle jævnaldrende børn, hvis slagsmål hun blander sig i, og sammen med de nye venner tager hun turen til en lille ø, hvor Grys mormor vil holde ferie. Her tager hun affære i en sag om et lam, der er strandet på klipperne i det hårde vejr, og det lykkes hende at få en voksen til at tage affære. Denne lille bog i Ps-serien henvender sig til børn i alderen 9-11, og den er først og fremmest beregnet til undervisningsbrug i 3.-5. klasse, og til det brug kan der anskaffes et tilhørende opgaveblad. Det er en sød lille historie skrevet i et enkelt sprog. Stregtegningerne er kønne og vellykkede ligesom forsiden, der er i farver. Man kan få en fornemmelse af, at der kommer flere bøger om Gry, men det nævnes ikke direkte i bogen. Kan i børnebibliotekerne bruges til gode læsere omkring 9 år og et par år længere op, hvis man ikke læser så godt.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. feb. 1996

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 20. feb. 1996

Handlingen i denne læsepædagogisk bearbejdede bog i serien Ps foregår efter devisen "piger kan også". Pigen er Gry "Modig" Olsen, der er på en ferietur til Irland med sin mormor. Turen byder på mange forskellige oplevelser: slagsmål, stormvejr, søgang m.m. Desuden er Gry initiativtager til en redningsaktion, der gælder et lille lam, der er strandet på en ø. Det virker motiverende for den usikre læser, at historien er opdelt i små kapitler, alle med en næsten selvstændig, afsluttet handling, der er elementært spændende, og alle med Gry som den aktive, handlekraftige hovedperson. Den friske og mundrette tekst understøttes godt af sort-hvide stregtegninger. Såvel læseteknisk som indholdsmæssigt er der udfordringer at hente. Bogen er en smule vanskeligere end en decideret letlæsningsbog. Målgruppen er 3. - 5. klasse. Kan bl.a. anvendes til frilæsning og intensiv læsetræning i læsekurser. I øvrigt findes der gratis opgaver til bogen med fri kopieringsret. Opgaverne indeholder ud over traditionelle kontrolspørgsmål også opgaver, der i højere grad mere direkte involverer læseren og kræver selvstændig stillingtagen og formulering frem for afkrydsning.