Gry har en sø. Hun og Janus går ned til søen. Der er to kanoer. Janus vil gerne ro, men kan han ro? Hvad sker der mon ude på søen? Kan læses, hvis man er 6-7 år.
Gry har en sø. Hun vil have Janus med ned til sin sø. Janus synes bare, at søen er en blå sjat vand, men så ser han to kanoer. Han vil gerne ro om kap med Gry. De ror ud på søen sammen. Der er illustrationer i farver på alle sider. Teksten er skrevet i sætninger på to-syv ord. Næsten al teksten er i direkte tale. Bogen har hårdt omslag. Det er den første bog i en ny serie lydlette bøger om Gry og Janus.
Fin historie om Gry og Janus. Illustrationerne er sjove og hjælper med at forstå teksten. Nogle steder fortæller illustrationerne mere end teksten, fx på s. 7, hvor Gry ser sur ud, men der står ikke i teksten, at hun er sur.
En anden serie med lydlette ord, som også er fra Dansklærerforeningen, er "Læs lydlet", fx kan nævnes Våd i en båd.