Grynte

Ib og Stine bor på landet og har mange dyr, nu skal de imidlertid for første gang også have en gris. De vælger en lillesød en, som ikke skal slagtes lige med det samme. Grisen bliver megettam, efterhånden som den vokser til, og børnene knytter sig til den, derfor kommer det som et chok, at den virkelig skal slagtes. Børnene bliver vrede og siger, at de aldrig mere vil spise kød, detvarer dog kun til frokosten, hvor de alligevel ikke kan undvære spegepølsemaden. Men gris igen det skal de ikke have, det er de enige med deres mor om. Bogens afsluttende illustration er ethumoristisk billede af de brødebetyngede børn gumlende på deres spegepølsemad, mens en bevinget gris med spegepølsekrop, der skæres i skiver, svæver oven over dem. Jeg synes ikke rigtigt slutningener reel, idet den hverken går ind på børnenes sorg over at have mistet deres kæledyr, eller prøver at forklare den realistiske konsekvens af et husdyrbrug. Det er i virkeligheden en mellemløsning,der gør lidt grin medbørnene. Bogen er illustreret med humoristiske, men ret anonyme billeder, der støtter teksten, som er meget let læst. Humoristisk forside. Indgår i Dyre-serien som 5. bind på1. trin. Fra ca. 7 år.

Læs hele vurderingen

Da Ib og Stine får en pattegris, siger deres far, at de må være klare over, at den en dag skal slagtes. Men det ligger jo utænkelig langt ude i fremtiden, og de har megen glæde af at passegrisen og se, hvor den trives. Så meget større er sorgen, da de en dag kommer hjem fra skole og hører, at Grynte er kørt til slagteren. De græder og erklærer, at de aldrig mere vil spise kød. Dasulten melder sig, går de dog i lag med en spegepølsemad. Men have gris igen - aldrig! Historien er godt fortalt, ordvalget er passende, og der er illustreret med gode, lidt barokke tegninger, såhæftet, der er på 16 sider, er velegnet til frilæsning i 1. kl.

Læs hele vurderingen