Spil / computerspil

GTA 2

Del 41 af Pc best buy

Beskrivelse


Action-adventure-racerspil.

Indhold

Seneste udgave,

GTA - Grand theft auto(designed and developed by DMA Design)

GTA 2

Grand theft auto : mission pack #1, London 1969


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juni 2000

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 26. juni 2000

Dette actionspil er hverken udpenslet blodigt, utugtigt eller fedende. Men hermed er også alt positivt nævnt ang. politisk og moralsk korrekthed. Gameplayet går ud på at etablere sig og nå til tops som gangster. I storbyjunglens gader er bilen trumf, og der køres vildt og hensynsløst i utallige modeller. Byen er opdelt af 3 rivaliserende bander, som man skal gøre indtryk på og arbejde for. Gæt hvordan! Mord, narkohandel og røveri hører til dagens orden, og hensigten helliger alle midler. Der røves biler – jo større og dyrere jo flere points. Køres en betjent ned, giver det 100. En fodgænger giver kun 10, men her får man dog bonus for 5 på stribe. Opgaveeks.: gå amok med et våben i 120 sek. I de pointgivende missioner hygger man sig bl.a. med likvidering og narkotransport med politiet eller i sidste instans hæren i hælene. Lyder det skrækkeligt? Afgjort, men alt er gennemført til den mest outrerede konsekvens og med så meget glimt i øjet, at man næsten turde være et snerpet skarn, hvis man tog anstød. Grafikken er i 3D med små minibiler i gaderne set ovenfra og gengiver sammen med en god lydside fint storbyens levende rovdyragtige organisme. I forhold til udlånshittet Grand theft auto (98/09) byder denne på bedre grafik og små fornyelser i gameplayet. Til fordærvelse af spillelystne fra 14 år på playstation eller pc.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. mar. 2001

af

af

Kristian Agerholm Jensen

d. 28. mar. 2001

I det engelsksprogede actionspil GTA2 spiller man en kriminel fyr, der kører rundt i en overfyldt storby og udfører beskidte småjobs for tre rivaliserende bander. Det kan være alt fra levering af stoffer over bankkup til mord. Kommer man i skyndingen til at ramme uskyldige mennesker er det kun med til at forøge ens samlede score. Spillet er opdelt i 3 niveauer og man kommer kun videre ved at få et astronomisk højt antal points. Det er ikke helt så lige til, for det er lidt af en balanceakt at undgå at blive taget af politiet og samtidig blive respekteret så meget af banderne, at man tilbydes job og ikke overfaldes af deres medlemmer. Grafikken er jævnt god, måske lidt grov. Byen ses i fugleperspektiv og bilerne er bittesmå som fx i Micro Machines. Styringen er god, men det virker ulogisk at man skal holde x-knappen nede for at bevæge sig rundt. Når man er på en mission, vejledes man med pile rundt i byen, det fungerer godt og heldigvis er der vedlagt et stort bykort i farver. Der er et imponerende lydtapet af forskellige melodier og sjove radiospeakere. Kun 1 sværhedsgrad. At rå vold og kriminalitet er det bærende element i GTA2 vil falde nogen for brystet, men personligt finder jeg værket meget underholdende. Dette måske netop fordi det er så gennemført amoralsk og fordi der er en stor grad af frihed i spillet. Man kan få oceaner at tid til at gå med at køre rundt og lave sjov i gaden. Anbefales varmt større børn og ikke mindst voksne, startende ved ca. 12 år.