Bøger / skønlitteratur til børn / bibelhistorier

Gud skabte mig


Beskrivelse


Pegebog med papsider. Med temaer som dyr med forskellige ører eller fødder vises en række dyr, som Gud har skabt. Til slut vises mennesker med forskellig hudfarve og en lille børnesang samt et spejl, hvor barnet kan se sig selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2016

af

af

Ole Laursen

d. 30. sep. 2016

Pegebog med papsider hvor en række af Guds skabelser i form af 71 forskellige dyr samt mennesker med forskellig hudfarve vises. Til slut kan barnet se sig selv i et lille spejl. For børn på 2 til 4 år i almindelighed og for børn i kristne familier i særdeleshed.

Hvert af bogens opslag har et tema så som "Gud skabte dyr i mange farver" eller "Gud skabte dyr, der kan flyve". Til slut en børnesang om at Gud elsker os på melodien "Den lille Ole med paraplyen". Der findes 6 andre titler af Bethan James på dansk. Illustrator Krisztina Nagy står bag en enkelt anden titel på dansk: Sjov med bibelen: opgavebog.

Det er en ganske charmerende lille papbog med mange forskellige dyr i flotte farver, som alle ser meget venligtsindede og søde ud. Nogle af dem er dog lidt for stiliserede for min smag. Detaljen med det indbyggede spejl til at anskueliggøre, at Gud også har skabt det barn som sidder med bogen, vil vække begejstring.

Skabelsen er en følebog, som ikke medtager så mange arter, men til gengæld omtaler Bibelens skabelsesberetning direkte.