Bøger / skønlitteratur / digte

Gudinden i græsset


Beskrivelse


Stærk og stemningsfuld samling med rimede digte om vores mytiske natur, gudinder, kraften i vandet, åkander, floder og skove. Kan læses bredt af lyrikinteresserede.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2021

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 23. mar. 2021

Stærk og stemningsfuld samling med rimede digte om vores mytiske natur, gudinder, kraften i vandet, åkander, floder og skove. Kan læses bredt af lyrikinteresserede.

Kristoffer Maribo er ph.d-stipendiat på Saxo-instituttet, hvor han bl.a. underviser i latinsk og antik poesi. Han debuterer her med en digtsamling med naturdigte på fast form med firelinjede strofer og enderim (krydsrim og parrim). Allerede i første digt slås den mytiske stemning an: "Gudinden i græsset er kendt af enhver/ der svømmer i kilder, som synger til træer/ som indånder duften af buske og fjord/ hvor markerne hvisker, og havene gror." Andre digte handler bl.a om årstiderne, kærlighed, ofring og stjernerne: "I morgen genopstiger du til livet/ til rytmerne af jordens lange lyd/ fra stjernerne i floden mellem sivet/ der flænser jorden op, som var de spyd.".

Maribo har skrevet en meget fin og musikalsk digtsamling med glimrende rimede vers om åkander, fløjter, gudinder, fortryllede grotter, og han formår at skabe en helt særlig mytisk og mystisk stemning. Det hører ikke til hverdagen, at der udgives digte på rim i Danmark, men her er nogle af slagsen - og de fungerer. En positiv og lys digtsamling, som virker folkelig og nytænkende.

Af rimede digter er der bl.a. Neutzsky-Wulffs Digte på klassiske vers med rim om bl.a. græsk og nordisk mytologi, naturen, livet, døden og kærlighed.