Bøger / skønlitteratur / sagn

Guds fjende

Del 2 af Vinterkongen

Beskrivelse


Sakseren Derfel fortæller videre om kong Arthur og tiden efter borgerkrigen. Arthur stifter Det runde Bord for at samle sit nye kongerige inden det endelige opgør mod sakserne, men både troskab og svigt viser sig som følgesvende.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Henrik H. Pedersen

2007

Bernard Cornwells fortælling er for voksne læsere, især den mandlige del. Læsere af middelalderromaner kan også hænge på. Læsere af Vinterkongen vil ikke blive skuffede.

En direkte forsættelse af Cornwells Vinterkongen, 2007 og anden del af Cornwells Arthur-trilogi. En af Arthurs krigsmænd, sakseren Derfel, er stadig fortælleren, som ser tilbage på sin ungdom og venskabet med Arthur og ridderne af det runde bord. Det store slag efter borgerkrigene er vundet, og Arthur har sikret sin lillebror, Mordred, tronen. Længere ude venter det endelige opgør mod sakserne og Arthur etablerer forinden broderskabet "det runde bord", hvor han forsøger at forene parterne i sit nye kongerige. Arthurs gode intentioner undermineres dog efterhånden. Herefter bliver det især til en historie om svigt og troskab, mens vi i tredje bind venter på, hvordan det skal gå hovedpersonerne i det endelige slag. Med Cornwells fortælling er vi et godt stykke fra den romantiserede myte om Camelot. Vi er tilbage i den tidlige middelalder og med en mere "realistisk" scenografi. Cornwell blander fakta med myte, og man føler næsten, som læser, at historien om Arthur og ridderne kan have fundet sted.

I Cornwells fortælling er vi langt fra mange andre fortællinger om Kong Arthur. Så her er faktisk en ny og mere "realistisk" variant om Arthur, Merlin, Lancelot og de andre "krigsherrer" i det tidlige kristne Britannien.

Super velskrevet underholdning for især den "modne" mandlige låner.


litteratursiden.dk

d. 19. nov. 2007

af

af

Jette S. F. Holst

d. 19. nov. 2007

Der ruller både hoveder og andre legemsdele i denne spændende og gribende fortsættelse af "Vinterkongen" I "Vinterkongen" fortalte Bernard Cornwell, hvordan Arthur samlede Englands stammer for at tjen...