Kærlighed, trafficking, koncentrationslejre, Higgs-partikel, Vesterbro, Afrika, Pagtens Ark og meget mere. Overordnet til læsere af spændingslitteratur, men også til læsere med interesse for fysik og teologi.
Mikkel vandrer gennem tilværelsen på Vesterbro som et spøgelse, styret af mindet om sin afdøde kæreste. En dag opdager Mikkel at der bag hans klædeskab er en åbning til lejligheden ved siden af. En lejlighed, der ikke har været beboet siden 1940'erne. Her finder Mikkel noget der sender ham på en rejse, der både kan ændre ham og hele verden. "Gudspartiklen" blander spænding med kærlighed, astrofysik og teologi. Det er Mads Peder Nordbos tredje roman.
På papiret lyder "Gudspartiklen" som en rodet omgang, men Mads Peder Nordbo formår at føre det ambitiøse projekt til dørs. "Gudspartiklen" er ikke en bog for alle, men den ramte mig lige i hjertet og forfatterens noget gammeldags sprogbrug passer perfekt til denne fortælling, hvor karaktererne føles ægte. Magisk realisme blandes med spændende teorier og spænding, det grumme blandes med det smukke og pageturneren blandes med en kompleks historie om kærlighed og menneskelighed.
Bogen har et slægtsskab med Nordbos Odins labyrintThuleselskabetHimlen brændte og Thuleselskabet, men "Gudspartiklen" er mere modig og ambitiøs. Desuden vil jeg anbefale Ib Michaels Himlen brændte der også blander videnskab, magisk realisme og kærlighedBogen har et slægtsskab med Nordbos Odins labyrint og , men "Gudspartiklen" er mere modig og ambitiøs. Desuden vil jeg anbefale Ib Michaels Himlen brændte der også blander videnskab, magisk realisme og kærlighedBogen har et slægtsskab med Nordbos Odins labyrint og Thuleselskabet, men "Gudspartiklen" er mere modig og ambitiøs. Desuden vil jeg anbefale Ib Michaels der også blander videnskab, magisk realisme og kærlighed.