Guitaristerne

Den folkekære visesanger John Hansen er død, og nogle af kredsen om ham mødes ved hans hus for at forberede en mindekoncert på stedet. Undervejs gives en del prøver på John Hansens sange, der er præget af en del sludder men også af en stor del utilfredshed og misundelse, en af dem går fx på, at Hansen ville myrde sin nabo, fordi han har alt det, som Hansen mangler. De 4 guitarister, der nu skal til at samles i minde og hyldest, kan faktisk ikke blive enige om noget som helst. Som personer spænder de fra det virkeligt anstrengende selvfede hos Hesselhud til det helt grotesk selvudslettende og usikre hos Kim, der ikke kan kontrollere sin afføring og knapt har hold på sit køn. Stykket bliver en både meget morsom, meget grotesk og ganske sort komedie om, hvor svært det er at kunne sammen, at være sammen og at skabe sammen. De 4 kan ikke blive enige om rækkefølgen af sangene i koncerten, de mobber og generer hinanden i én uendelighed, så deres umodne opførsel genspejler så at sige John Hansens vise-univers. Mod slutningen siges det rammende om de deltagende: "(...) for os andre, der stadig lever og skal døje med hinanden i mange år endnu (...)". Stykket viser, at Line Knutzon også mestrer denne lettere form, og stykket er et fint bidrag til hendes markante dramatiske forfatterskab.

Læs hele vurderingen