Guitarentusiaster vil elske denne bog, men også læsere med interesse for det danske rockmiljø i 1970'erne vil nikke genkendende til mange passager.
Blom Hansen er journalist med speciale i musik og har været aktiv rockmusiker gennem mange år. Et bestillingstyveri af en meget sjælden Fender Stratocaster udvikler sig til mord. Guitarens ejer, musikeren Simon, mister både sin bedste ven og bedste guitar. Sideløbende med politiets efterforskning prøver Simon sammen med en ven, der har styr på internettet, at opspore bagmanden. Sagen giver Simon rig lejlighed til flashback over karrieren, kærlighedslivet og guitarens helt specielle historie. Sprogligt er der ikke en finger at sætte på romanen, og handlingen er også spændende, men bogen tynges af rigtig mange detaljer og gentagelser.
Sprogligt ligger Blom Hansen i den bedre ende af mange danske mandlige debutanter, der skriver om egen samtid.
En god og velskrevet historie, der dog tynges af mange gentagelser og detaljeopremsninger.