Bøger / faglitteratur til børn

Guldfeber og rigdomme


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2011

af

af

Jesper Holtoug

d. 21. sep. 2011

Fagbog om et lidt specielt emne, nemlig de amerikanske guldgravereventyr, som startede i Californien i 1800-tallet. Bogen er en del af serien Dengang i Amerika, men bogen kan sagtens læses selvstændigt. Primært relevant for aldersgruppen mellem 11 og 14 år, som både kan finde fint fagligt materiale her samt en gedigen omgang faglig fornøjelseslæsning.

Fagbogen er opdelt i 13 dobbeltside-afsnit med hvert sit fokus på det besynderlige historiske fænomen, der opstod i Californien og nabostaterne fra 1848 og halvtreds år frem efter de første guldfund. Bogens afsnit fortæller om de første fund og om, hvordan nyheden bredte sig verden rundt med en sand indvandringsbølge til følge. Særlige byer med helt særlige kulturer opstod, og alt dette beskrives i underholdende tekst, farvestrålende tegninger, dokumentariske fotos og talrige faktablokke. Der er meget spændende stof at finde i bogen, som dog godt kan forekomme temmelig rodet i sit layout med de mange blokke, billeder og skiftende teksttyper.

Emnet findes behandlet i en række fagbøger for samme alderstrin, for eksempel: Kirsten Koch Jensen: Guld, 2004 og Neil Morris: Guld og sølv, 2006, men ingen af disse er tilnærmelsesvis så omfattende og detaljerede, som den her anmeldte.

En spændende og relevant fagbog om et fascinerede tema, som er skildret i talløse film og tegneserier. Blandt andet derfor, er det særdeles relevant at få en faglig uddybning og lidt mere perspektiv på guldfeber-fænomenet og dets særlige fremtrædelse i USA i 1800-tallet.



Informationer og udgaver