En biografisk læsning af Gunnar Ekelöfs forfatterskab, fra den tidlige romantiske uendelighedslængsel til den ældre digters erkendelse af at have "drømt sig til et liv". Ekelöf-læseren får her en analytisk indførelse i digtene og deres centrale temaer.
Anders Olssons metode afspejler Ekelöfs egen; "hele tiden samme emne har jeg gennem årene taget op på ny", som Ekelöf udtrykker det. I Olssons læsninger belyses disse gentagende emner, og viser de centraler motiver i forfatterskabet. For Ekelöf er musik, digtning og mystik en treenighed, og mystikken grænser hos Ekelöf op til melankolien, som han led af. Olsson viser hvordan Ekelöf scenisk arbejdede med perspektiver og personaer og hvordan brydningen mellem disse fiktive mytiske figurer afspejlede Ekelöfs eget liv. Samtidigt opløste Ekelöf sit eget jeg som en fiktion, for at transcendere de dualistiske tankefigurer. Selv melankolien bliver i overgange til en maske, hvor Ekelöf lader indflydelsen fra sufisme og budhisme blive til en art intethedsmystik, dog med et stærkt oprørsk element. Hertil beskriver Olsson indflydelsen fra bl.a. Petrarca, Rimbaud, Ibn al-Arabi, Eliot, Pound og Joyce.
Ekelöf er evigt fascinerende og Olsson, som en af de bedst bevandrede i Ekelöfs liv og digtning, viser her tydeligt hvorfor. Selv den mest garvede Ekelöf-læser vil få meget med sig i læsningen af denne meget velskrevne digt-biografi.
I Nordens fyrste vises Ekelöfs store betydning for en lang række litterater og forfattere.