Film / fiktion / drama

Gutterbug


Beskrivelse


Bug har de sidste 3 år levet på gaden. Han er mentalt ustabil, stofmisbruger og de mennesker han omgås er ikke gode for ham. Da han møder den ligeledes hjemløse Jenny, ændrer han dog langsomt karakter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. feb. 2022

af

af

Ricki Elsgaard

d. 11. feb. 2022

Bug har de sidste 3 år levet på gaden. Han er mentalt ustabil, stofmisbruger og de mennesker han omgås er ikke gode for ham. Da han møder den ligeledes hjemløse Jenny, ændrer han dog langsomt karakter.

Bug var en utilpasset teenager. Han blev smidt ud hjemmefra som 18-årig og har levet på gaden i tre år som hjemløs. Hans misbrug af stimulanser er stigende og de venner han omgås er kun med til at forværre hans situation. En dag møder han den ligeledes hjemløse stofmisbruger Jenny, og sammen begynder de langsomt at finde en mening med tilværelsen. På Bugs 21 års fødselsdag beslutter de at tage hjem og besøge hans forældre, men turen går ikke som planlagt.

Flot og nærværende portræt af en ung utilpasset dagdriver på bunden af det amerikanske samfund. Det er gode skuespilpræstationer og til tider føler man nærmest at det er en dokumentarfilm man ser. Der sker ikke så meget i historien, men det langsomme tempo afspejler på glimrende vis de unges sløvsind og manglende energi og livsgnist. Vil kunne bruges i skolesammenhænge, som et billede på hvad der kan ske når man slipper tøjlerne til det etablerede samfund.

Filmen deler målgruppe med dem der kan lide den p.t. populære tv-serie Vi børn fra Bahnhof Zoo, der bygger på historien om Christiane F.