Bøger / faglitteratur til børn / håndbøger

Gyldendals håndbog i engelsk


Beskrivelse


Alfabetisk ordnet opslagsbog der giver en struktureret og systematiseret fremstilling af områder af det engelske ordforråd med sproglige tilbageblik og kulturelle kommentarer. Med hjælp til at formulere rapporter, cv'er mv., undgå fejl, vælge rigtigt mellem ord, engelsk retskrivning, engelske varianter og omgangsformer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2003

af

af

Jytte Bræmer

d. 15. sep. 2003

De to vigtigste redskaber ved sprogindlæring er ordbogen og grammatikken. Der er imidlertid situationer, hvor de ikke slår til, og håndbogen er tænkt som hjælp til at tage hånd om sådanne sproglige problemer. At forbedre den generelle sprogevne. Den består af en alfabetisk ordnet blanding af engelske og danske ord og begreber. Konkrete ords forskellige betydninger er forklaret, og der er fokuseret på ord og vendinger, der oftest volder danskere problemer. Derudover er der indførsler på ordtyper, f.eks. suffikset - age, hvor et længere afsnit illustrerer de forskellige ordsammensætninger og anvendelser. Det kan være svært at se linjen i valget af indførselsord, men bogen er en guldgrube i situationer, hvor andre mere traditionelle hjælpemidler svigter. Hvor finder man ellers en liste over dyrelyde på engelsk (øf, mæh osv.)? Så den er også sjov og interessant at pluklæse i. Bogen afsluttes med et engelsk og dansk stikordsregister, der desværre er mangelfuldt i forhold til at finde alle guldkornene. Det er i forordet nævnt, at der et sted i bogen findes en forklaring på, hvorfor nul point i tennis hedder love, og hvad Andeby hedder på engelsk. Men trods ihærdig søgen er det ikke lykkedes mig at finde ind til det. En pudsig håndbog. Prøv den, hvis alt andet glipper.