Bøger / faglitteratur til børn / atlas

Gyldendals verdensatlas


Beskrivelse


Gyldendals Verdensatlas, opdateret og ajourført 2010 udarbejdet af redaktionen bag Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendals Verdensatlas er et opdateret og ajourført atlas udarbejdet af redaktionen bag Den Store Danske Encyklopædi. Atlasset er en udvidet udgave af Collins World Atlas fra det anerkendte engelske forlag HarperCollins, der også udgiver det berømte TIMES Atlas of the World. Denne danske udgave er bl.a. udvidet med omfattende beskrivelser af alle verdens lande, satellitfotos af verdensdelene samt en særlig kortsektion med ekstra detaljerede kort over Danmark, Island, Grønland, Sverige og Norge. Atlasset rummer følgende sektioner: Kort: Flotte og detaljerede kort giver et enestående overblik over de enkelte lande. Kortenes design gør dem overskuelige og lette at orientere sig på. Alle kort er ajourførte og opdaterede, bl.a. med nye veje og broer. Det Nye Danmarkskort som det ser ud fra 1. januar 2007, plus et stort kort over de gamle amter og kommuner til sammenligning. Satellitfotos: Store og meget detaljerede satellitfotos af alle verdensdele samt ekstra detaljerede fotos af Skandinavien og Danmark. Verdens lande: Stor og helt nyrevideret sektion med omfattende beskrivelse af alle verdens landes geografi, historie og udvikling. Temasider: Store temasider illustreret med fotos, tegninger og kort over bl.a. plante- og klimabælter, universet og solsystemet samt verdens sprog. Indeks: Omfattende indeks med over 25.000 navne på byer, bjerge, floder, naturparker og meget mere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2005

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 27. sep. 2005

Redaktionen bag Den store danske encyklopædi har her ajourført, opdateret og tilpasset det anerkendte engelske verdensatlas Collins world atlas til danske forhold. Udvidelsen omfatter en fornuftig introducerende beskrivelse af alverdens lande og har satellitfotos og naturligvis ekstra detaljerede kort over Danmark, Island, Grønland, Sverige og Norge. Først ser man via satellitfotos verden udefra, hvorefter alle lande fra Afghanistan til Åland beskrives kort med flag, befolkningstal og historisk og samfundsmæssig karakteristik. Der er temasider om verdensdele, klimabælter, solsystem og stjernebilleder. Men kernen i et atlas er naturligvis kort, og her er up-to-date kort, der virker overskuelige og som har alle ny ting med såsom nye broer og veje. Det nye atlas har også som det eneste atlas et detaljeret kort over Danmarks nye regioner og kommuner fra 1. januar 2007. Det er et rigtigt indbydende, grundigt og praktisk godt fungerende atlas, selvfølgelig er der også andre gode danske atlas, men mangler man et godt nyt grund-atlas på hylden er dette oplagt.