Det er Ulrichsens (film. og teateranmelder og bl .a. red. af Kosmorama) tese, at Andersen blev sexuelt udnyttet af en mand i sin tidlige barndom i Odense. Hændelsen skulle være afgørende forHCAs forvredne forhold til sexualiteten, og den skulle gå igen i godt skjult form i en række af hans værker, der altså skulle være skrevet som en slags terapi. Ulrichsen er sig bevidst, at hanstese ikke kan bevises, intet (kendt) dokument omtaler en sådan hændelse (men en måske parallel på klædefabrikken, hvor HCA p.g.a. sin lyse stemme blev underkastet en håndfast 'kønstest' af de(tyske) svende, nævnes ikke; men kunne måske ellers forklare noget). Men: »en blotlæggelse af dette motiv forklarer så meget i digterens kunst og personlighed. Hævdes det. Der bevises ingenting«.Ulrichsen underkaster så navnlig O.T. en analyse baseret på dette motiv, han finder eks. i Improvisatoren og De to baronesser samt i eventyrene f.eks. Metalsvinet og De røde skoe og i HCAsbilledkunst. Noget er der på spil,givet, og EU plæderer udmærket for sin tese - men om man overbevises eller ej, det bliver en personlig sag. Og det gådefulde i HCAs psyke og biografi vilformentlig vedvarende fremkalde personlige fortolkninger som denne, der måske (?) løfter en flig af hemmelighederne.