Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

H.C. Andersens vintereventyr


Beskrivelse


Læs, genlæs eller oplæs 7 af H.C. Andersens smukkeste eventyr, der alle har det til fælles at de tematiserer vinteren eller julen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. dec. 2015

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 14. dec. 2015

Lad familien rykke sammen om denne samling af udvalgte H.C. Andersen-eventyr, der alle har et vintertema. Oplagt til oplæsning for alle fra 5-100 år, men kan også fint læses og genlæses af den enkelte.

Skuespilleren Ellen Hillingsø har udvalgt 7 af H.C. Andersens eventyr, der alle tematiserer den kolde årstid. Således vil læseren kunne forny bekendtskabet med klassikere som "Grantræet", "Snedronningen" og "Den lille pige med svovlstikkerne", mens mindre kendte eventyr, som "Det gamle egetræs sidste drøm" og "Nissen hos spækhøkeren", også er taget med. Teksten er printet på kraftigt papir med illustrationer af Esben Hanefelt Kristensen, og bogen udgives med hårdt omslag.

Der opfordres i forordet til at eventyrene oplæses, så man sammen kan snakke om historiernes temaer og om hvad det vil sige at være menneske. Det synes oplagt, for der er, som altid, moraler og stof til eftertanke og samtale i Andersens eventyr. Billedkunstneren Hanefelt Kristensens smukke illustrationer skildrer med stor detaljerigdom eventyrene og puster med sin streg og smukke farver nyt liv i de gamle fortællinger.

Stavemåderne er i bogen blevet moderniseret i forhold til de originale eventyr, men tone og stil er bevaret. Hanefeldt Kristensen har flere gange illustreret Andersens eventyr, fx i billedbøgerne NattergalenDen lille havfrue (Ill. Esben Hanefelt Kristensen) og Den lille havfrue (Ill. Esben Hanefelt Kristensen)Stavemåderne er i bogen blevet moderniseret i forhold til de originale eventyr, men tone og stil er bevaret. Hanefeldt Kristensen har flere gange illustreret Andersens eventyr, fx i billedbøgerne Nattergalen (Ill. Esben Hanefelt Kristensen) og (Ill. Esben Hanefelt Kristensen).


litteratursiden.dk

d. 1. feb. 2016

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 1. feb. 2016

En smukt illustreret eventyrsamling, hvor vintertemaet på ægte H.C. Andersensk vis skal forstås både bogstaveligt og symbolsk. Eventyrene har en stor spændvidde både i længde og indhold. Sproget er me...