Som altid når Bernard Samson er hovedperson, leverer Deighton en spionthriller af de allerfornemmeste. Den i bund og grund enkle historie vokser sig stor og uoverskuelig i kraft af personernes løgne, mistro og angst. Det er ikke længere det politiske rænkespil, der springer mest i øjnene. Det virker mere som om, at det er interessen for personernes liv og udvikling, der driver Deighton til at fortsætte beretningen om den intrigante, udlevede engelske efterretningstjenestes kamp mod de onde magter. Her længe efter det endelige sammenbrud i Øst kan Deighton stadig fange os ved at blotte de sår, mange års dobbeltspil giver. Et par af samtalerne mellem Bernie og hans kone (og medefterretningsofficer) Fiona kunne få selv Strindberg til at græde. Håb er selv noget så indviklet som: "...den 2. bog i den 3. trilogi". Vi glæder os til efterfølgeren.