Bøger / skønlitteratur til børn

Håbløse lillesøster


Beskrivelse


Billedbog. Sofie savner sin ven Anton og søskende at lege med. Sofie prøver at købe en lillesøster, men låner i stedet en af Linus, men det bliver hurtigt besværligt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2001

af

af

Inger Søndergaard

d. 27. sep. 2001

En hyggelig billedbog, der fortæller om hverdagsproblemer for børn. Den lille pige Sofie savner sin legekammerat og mangler søskende at lege med. Hun keder sig, fordi hendes ven Anton er rejst helt til Bornholm, og alle andre børn har travlt med deres små søskende. Sofie prøver at købe en lillesøster i et supermarked, men da det mislykkes, låner hun en af Linus' mange små søskende med hjem. Det bliver hurtigt besværligt, især da lillesøster skal skiftes, så Sofie udnytter sin bytteret, og hun sender søsteren retur. Igen er hun alene, men så dukker Anton pludselig op, og de kan gynge sammen, som de plejer. Handlingen foregår uden indblanding fra voksne. Den er fortalt enkelt og set med barneøjne både i tekst og tegninger. Tegningerne er enkle i en løs streg i klare dæmpede farver. Illustrator og forfatter er et svensk makkerpar - der ikke tidligere har udgivet billedbøger på dansk. De har begået en stilfærdig bog, hvor barnlige klicheer anskues naivt. Det er en sød historie om venskaber, små søskende og om at være enebarn, der vil kunne tiltale 3-6-årige piger, der står i samme situation som Sofie. Men der findes flere billedbøger - især af svensk ophav, der beskriver lignende situationer mere dynamisk og udtryksfuldt.