Bogens titel skal tages bogstaveligt, idet der kun omtales pistoler og revolvere, altså ingen geværer i denne omgang. Geografisk dækker bogen Europa (med en afstikker til Rusland og Japan) ogUSA med en vis vægt på sidstnævnte. Der gås kronologisk frem: opfindelse af krudtet og udvikling af støbeteknik. Derefter følger så beskrivelser af luntelåse. hjullåse, flintelåse, perkussionslåseog endelig opfindelsen af metalpatronen med indbygget fænghætte. Bogen beskriver indgående den praktiske udformning af disse teknikker i pistoler, revolvere og nutidens automatiske pistoler. Dernævnes utallige opfindernavne, og Samuel Colt fåret helt kapitel. Der fortælles om håndvåbenes rolle i fredstid og krigstid. Teksten er meget grundig og understøttes helt fremragende af mange ill.i s/h og farver, tegninger og fotos. Der er ikke noget tilsvarende på dansk om dette emne, og bogen er en godbid for vore mange våbeninteresserede lånere. Også anvendelig i børnebibl. hvor de storedrenge oplagt vilkunne bruge bogen, måske mest p.g.a. de mange ill. idet teksten nok er lidt for teknisk og detaljeret for dem. Der er indeks til både våbennavne og -typer og en lille ordliste,der forklarer våbentekniske udtryk.