Bøger / skønlitteratur / spænding

Hårdt prøvet


Beskrivelse


Den hårdtslående Jake Reacher er involveret i en sag om en forsvundet FBI-agent med tråde til internettets mørkeste sider.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. feb. 2018

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 26. feb. 2018

Hårdkogt thriller til alle spændings-fans. I forfatterens serie om den hårdtslående tidligere militærmand Jack Reacher følger vi ham på en selvvalgt retræte i den lille by Mothers Rest. Her brydes freden snart af en mystisk sag, som fører Reacher dybt ned i internettets mørkeste afkroge.

Jack Reacher er i plottet i mellem sager og søger freden i det han tænker er en lille fredelig by. Men i stedet for fred og hverdagsliv møder han lukkede, knugede og tavse indbyggere. Han møder også den tidligere FBI-agent Michelle Chang, som er bekymret for en kollega som tilsyneladende er sporløst forsvundet. Jake tilbyder Chang hjælp og snart er de begge dybt involveret i en sag med tråde fra Los Angeles til Phoenix og ikke mindst dybt ned i de mørkeste steder af internettet. Det man kalder "det dybe net", hvor kriminalitet og de absolut mørkeste menneskelige sider dominerer. Er der i øvrigt en sammenhæng mellem den lille bys navn, Mothers Rest, og den sandhed Jack forsøger at finde? Jack Reacher er hovedperson i Lee Childs serie "En Jack Reacher-thriller". Denne thriller er nr. 20 i serien, hvor Lee Childs egen hjemmeside fortæller, at der nu er 23 bøger serien. Falske værdier, der er første bog i serien, kom på dansk i 1998.

Underholdende og velsmurt thriller med en altid yderst dynamisk hovedperson i Jack Reacher. Det er ikke nødvendigt at læse serien i rækkefølge.

Vil tiltrække samme læsere som fx Michael Connelly og Robert Ludlum.