Bøger / faglitteratur / hækleopskrifter

Hæklede tæpper & plaider : hækling trin for trin i alle regnbuens farver


Beskrivelse


10 opskrifter på hæklede tæpper og plaider med en grundig introduktion til farvevalg, materialer samt de hækleteknikker og diagrammer, der anvendes i bogen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. dec. 2017

af

af

Helle Laursen

d. 13. dec. 2017

Find hæklenålen frem og få ny inspiration til at hækle tæpper og plaider i alle regnbuens farver. 10 fine projekter som kan sprede hygge, både mens man hækler og i enhver sofa eller lænestol, når tæppet er færdigt. For begynderen og den øvede hækler.

Efter et personligt forord fra forfatteren, den engelske tekstildesigner Amanda Perkins, får man en grundig introduktion til farvevalg, materialer samt de hækleteknikker og diagrammer, der anvendes i bogen. De enkelte projekter bliver alle præsenteret med flere farvefoto af det færdige tæppe. Hvert projekt har flere illustrerede diagrammer, der viser tæppet i flere farvevarianter. Alle tæpperne er opbygget i hæklede moduler, som efterfølgende sammensættes. Med opskrifterne følger også et nærbillede af projektets hæklede modul. Indbundet.

En bog fuld af flotte og farverige hæklede tæpper og plaider. Som nybegynder bliver man holdt i hånden af forfatteren med tips og udførlige illustrationer. Hvis man er en garvet og eventyrlysten hækler, er der meget inspiration at hente. Da man ud fra de 10 forskellige moduler selv kan designe tæpper i nye kombinationer.

Find inspiration til flere hæklede tæpper i 40 hæklede hyggetæpper.