Hævnen : historien om Elektra og Orestes

Da kong Agamemnon vender sejrrig tilbage fra krigen mod Troja efter 10 år, myrdes han af hustruen Klytaimnestra og hendes galan bl.a. som hævn for, at han ofrede datteren Ifigenia for at vinde krigslykke. Det bliver hans overlevende børn Orestes og Elektra, der er forpligtet til at hævne drabet ved blodhævn, men det indebærer, at de må dræbe deres mor i denne blodige spiral of hævndrab. Den grumme historie er fortalt af alle de tre store græske tragediedigtere, men Haller afviger ved at lade også Elektra dø, et træk, der fungerer udmærket i hans sammenhæng. De ulyksalige hændelser har guderne som medspillere, og de indser, at blodhævn må afløses af en domsret, så menneskene selv får ansvar for ret og dom. Så Orestes udpeger personer til sin ret, Areopagos-domstolen, der skal afgøre denne og kommende sager. Denne pointe er central i Hallers gendigtning, hvor guderne må forlade Jorden for at menneskene kan leve ansvarligt. Som i de tidligere gendigtninger af oldgræsk digtning og mytologi formår Haller ved psykologisk indsigt og præcist tegnede situationer at få mennesker og begivenheder til at fremstå levende og engagerende, godt støttet af Mads Stages fine tegninger. Fuldt anvendelig som forgængerne.

Læs hele vurderingen

"Orestes tog sin søsters ansigt mellem sine hænder. Rynker på kryds og tværs, indtørrede, sprækkede læber, mørke rande under øjnene, men han genkendte hende nu, han så, hvor smuk hun var under denne b...

Læs anmeldelse