Bøger / skønlitteratur / roman

Hævnens time


Beskrivelse


En kendt kvindelig journalist bliver i Beirut bortført af terrorister, som truer med at henrette hende for åben tv-skærm, med mindre de engelske tropper bliver trukket ud af Irak. To veteraner fra SAS, hvis veje sidst krydsedes i Libanon 17 år tidligere, tror begge, at de kan redde hende, men aktionen bliver samtidig et bittert opgør med gammelt nag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2008

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 14. okt. 2008

For Ryan-fans og læsere af militære spændingsromaner.

1989 var to soldater: John Porter - nu hjemløs nedbrudt SAS-veteran og Peregrine Collinson - nu højt dekoreret krigshelt - på mission sammen for at befri et gidsel i Beirut. Missionen lykkedes, men 3 SAS-mænd mistede livet. Skylden blev pålagt Porter som følge af, at han skånende en arabisk drengs liv. Skyldfølelsen sendte ham så efterfølgende i hundene. 17 år efter kidnappes en ung smuk kvindelig journalist og trues med halshugning, hvis ikke de britiske tropper trækkes ud af Irak. Nationen holder vejret, og den engelske regering vakler på randen af kollaps. Hassad, anføreren hos gidseltagerne genkendes nu som drengen Porter skånede, og pludselig er denne tilbage på jobbet som forhandler. Hassad oplyser nu Porter om, at det i virkeligheden var Collinson, der var ansvarlig for fiaskoen for 17 år siden, og så står der pludselig også hævn på menuen. At starte en Ryan roman er som at blive hevet ind i en bil i fuld fart. Hæsblæsende underholdning fra første side med meget krudtslam, hvor mænd er mænd og eftertanke og føleri byer i Rusland. Miljøet er takket være Ryans egen baggrund som SAS-mand 100 % i orden, personskildringen er ikke ueffen for genren, mens plottet til gengæld er ret så over- og gennemskueligt. Men fornem tju-bang underholdning for alle Ryan- og spændingsfans.

Forfattere som Forsyth og McNab.

Solid underholdning som følger linjerne op fra tidligere Ryan bøger og lever op til alle forventninger hos de mange fans.