Bøger / skønlitteratur / krimi

Hævneren


Beskrivelse


Krimi. Retsmedicineren Sara Linton er efter et besøg hos politichefen og eksmanden Jeffrey i færd med at forlade politistationen, da to mænd skyder vildt omkring sig og tager de overlevende som gidsler. Hævnmotivet skal søges flere år tilbage i Jeffreys fødeby.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2012

af

af

Helle Winther Olsen

d. 27. sep. 2012

Karin Slaughter har indtaget en førerposition inden for den toughe krimitradition. Hun formidler rå spænding og fantasifuld plotopbygning, samtidig med at hun levner seriøs plads til at folde de psykologiske relationer ud på en måde der har taget også de danske krimilæsere med storm. Og så lader hun hovedpersonerne fra sine forskellige serier møde hinanden. Aktuelt er vi her på bog 4 i serien med børnelæge/retsmediciner Sara Linton og hendes eksmand politichef Jeffrey Tolliver. Bøgerne lader sig læse uafhængigt af hinanden, men det er synd, for her er interessante mellemregninger.

Historien starter dramatisk, da to unge mænd trænger ind på politistationen i sydstatsbyen Heartsdale og dræber politifolk og skyder efter andre, der tilfældigt opholder sig der. Heriblandt en skoleklasse og retsmedicineren Sara Linton. Et gidseldrama med hævnmotiv er under udvikling og vi følger situationen time for time. Udenfor arbejder resten af politikorpset på at stabilisere situationen, men læseren tages med på en parallel historie, der foregår godt 20 år tidligere. Her er Sara begyndt at date politimanden Jeffrey og på en ferie tager han Sara med forbi sin fødeby, et trøstesløst sted i Alabama. Det skulle han aldrig have gjort, for ligene begyndte bogstaveligt talt at vælte ud af andet end skabene, og det giver mening at koble de to historier.

Patricia Cornwell og Stephen King har været store inspirationskilder.

Super underholdning og ekstraordinært godt plot. Man bliver ret vild med Slaughter.