Haiku og kul retter sig mod lyriklæsere med sans for antydningens kunst og betydningsindholdet i det usagte.
Peter Vrist Rønns niende udgivelse er en lille sag med 31 digte i haiku-stil, hver ledsaget af en nonfigurativ kultegning - deraf bogens titel. De 31 digte overholder haiku-formens formelle omfangskrav, men har i øvrigt ikke mange lighedspunkter med klassiske haiku-digte, der både forudsætter tilstedeværelsen af konkrete sansninger og fraværet af abstrakte ideer i teksterne. Peter Vrist Rønns digte er tværtimod ofte ganske uhåndgribelige og uden stoflig substans: "Regn af kommaer/ ingentings begyndelse/ universets puls". Forfatterens forsøg på at fange det største i det mindste lykkes i glimt, men ofte bliver den koncentrerede haiku-form en hæmsko snarere end en styrke i bestræbelserne på at formidle teksternes abstrakte indhold: "Stumper af papir/ skyers flydende skygger/ kræver intet svar". De sort-hvide kultegninger anslår nogle stemninger og svarer dermed ganske udmærket til digtenes ukonkrete indhold.
Peter Vrist Rønns svævende tekstunivers rummer mindelser om den tidlige modernismes eksistentielt ladede udtryksform: "Landskabet råber/ bjerge af forstenet støj/ det er let at dø".
Haiku-formen er let at udfylde, men svær at mestre. Peter Vrist Rønn overholder de strenge formkriterier, men lever langtfra altid op til haiku-formens krav om indholdsmæssig disciplinering af udtrykket: "Vidunderlig klar/ chokeret omkalfatret/ kunst eller demens".