Bøger / faglitteratur til børn

Hajer


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Poul Wibbert Esberg

2007

Såvel serien Første fakta som De små fagbøger, der også henvender sig til de 7-10-årige (den sidste serie lidt sværere end den første), har hajer på titellisten, og der er i det hele taget udgivet mange bøger om de spændende fisk. Den foreliggende, som er på niveau med De små fagbøger adskiller sig naturligt nok ikke væsentligt fra andre bøger, men der er foruden de sikre hits, hvalhaj, stor hvidhaj og hammerhajen gennemgående valgt lidt mere ualmindelige hajer blandt de ca. 400 forskellige arter. Opbygningen er som i de fleste fagbøger tosiders opslag. Bogen starter med en definition og beskriver så forskellige aspekter ved hajer generelt, gæller, sanser, tænder, unger, levesteder mv. Afslutningsvis er der et afsnit om hajer som truet dyreart. Billedmaterialet er en skønsom blanding af udmærkede fotos og tegninger. Små bokse med sære oplysninger og humoristiske tegninger krydrer teksten. Brødteksten, hvor sammensatte navneord er delt, fremtræder næsten som en billedtekst. Medialisten er god, og der kan hentes opgaver på nettet til fagligt læsekursus, nu i et format, der gør, at man let kan redigere efter behov.