Vidste du at hajer er en af verdens ældste fisk. Der var hajer, før der var dinosaurer. Der findes flere forskellige i hajer i havet omkring Danmark. Bogen kan læses af interesse eller i forbindelse med faglige læsekurser i indskolingen. For de 7-9-årige.
Hvert enkelt emne i bogen behandles over to sider bestående af et helsides foto samt en kort tekst sat med store typer i overskuelige afsnit. Bogen fortæller at hajen er verdens største fisk, men at der både findes store og små hajer. Man får forskellige faktaoplysninger om hajer, om hajer i Danmark og hvordan hajer får unger. Bogen fortæller også om hajer virkelig er farlige, samt at nogle hajer er truede dyrearter. Bogen afsluttes med et opsummerende kapitel, hvor den henvender sig i du-form til læseren. Der er indholdsfortegnelse og stikordsregister. Bogen er en del af serien "Fagklub. Grøn" og har et let-tal på 12.
Det er en god, letlæst fagbog med mange interessante fakta. Spændende at læse og med mange flotte billeder. Et godt bud på en både god og let bog om hajer, og med et meget flot og frygtindgydende forsidebillede af gabet på en hvidhaj.
Der findes flere gode bøger om hajer, fx HajerHajer eller , der er for de lidt ældreDer findes flere gode bøger om hajer, fx eller , der er for de lidt ældre.