Spil / computerspil

Halo wars


Beskrivelse


Actionspil. Året er 2531 og The Covenant har fundet noget på planeten Harvest. Menneskene som er i krig med The Covenant sender tropper ud for at undersøge hvad fjenden er ude på. De skal nu tilintetgøre fjenden og redde menneskeheden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2009

af

af

Frederik Nielsen

d. 3. mar. 2009

Xbox 360. Halo wars (Hw) er et RTS-spil, som foregår i det velkendte Halo-univers. Hw foregår 20 år før det første Halo-spil, men hvor de andre spil har været FPS-spil, så er det denne gang strategi. Sværhedsgraden er middel og kan spilles fra 12 år. PEGI: 16+ og ikon for vold. Sproget er engelsk.

Ude i fremtiden er menneskene og alienracen The Covenant i krig imod hinanden, og rumskibet Spirit of fire sendes til planeten Harvest for at undersøge hvad The Covenant har fundet. Det er nu deres opgave at tilintetgøre fjenden og redde menneskeheden. Hw er udviklet til xbox 360, og det mærkes tydeligt fra starten. Selve spillet er et standard strategispil. Der er den historiebaserede kampagne, hvor du styrer menneskene, skirmish kampe, og muligheden for at spille med eller imod andre online. Der hvor Hw adskiller sig fra lignende konsolspil er styringen, som er virkelig god. Kampagnen er fyldt med action og du styrer en del enheder, men det er nemt at gå til, og du mister ikke overblikket. Grafisk er Hw flot og især mellemsekvenserne er utroligt flotte, og lyden understøtter spillet fremragende og er med til at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Er du til RTS-spil, minder Hw om Command & conquer-serien, men vil du udforske Hw universet, anbefales Halo-serien, selv om det er en FPS.

Hw er det bedste strategispil udviklet til konsol. Fordelingen mellem action og strategi er næsten perfekt, og spillet er meget velfungerende. Det eneste kritikpunkt er, at kampagnen er alt for kort, men til gengæld kan det sagtens gennemføres flere gange.



Informationer og udgaver