Hamlet : et hævndrama

Trier karakteriserer selv i et lille forord dette drama, der fik sin førsteopførelse i forbindelse med Århus Festuge, sept. 91. Han skriver bl.a., at ideen med gendigtningen af Hamlet harværet at prøve at genskabe noget af det rå, det sanselige, sjofle og direkte ved Shakespeares drama. Trier forenkler handlingsgangen, han 'skræller' og tydeliggør Shakespeare bl.a. ved at ladeHamlet have et alter ego, Lethma, der blander sig diskuterende. Det er sådan set behageligt friskt og uimponeret - og det kan Shakespeare jo sagtens bære: en tilgang af i dag, med sjofelhedero.s.v. Men alt dette er jo i forvejen i Shakespaeres drama, så jeg har lidt svært ved at se, at Trier føjer noget nyt til det moderne billede af Shakespeare i hans drama. Moderne gendigtninger afklassikere kan være givende, spændende og fulde af kvalitet, som f.eks. Fassbinders bearbejdelse af Lope de Vegas Fårekilden (Den brændende by), omtrent samtidigt med Hamlet - Trier nævner denselv. Men netop denne sammenligningkan tjene til at vise, hvor spinkle Triers forsøg er i forhold til forbillederne. Et behjertet forsøg, ikke uden idé og originalitet, men ikke noget påtrængendestykke moderne dansk dramatik.

Læs hele vurderingen