Maleren Vilhelm Hammershøi og filmskaberen Carl Th. Dreyer er begge danske kunstnere, hvis originale og særprægede værker har skabt dem international berømmelse. I introduktionen til Ordrupgaards Hammershøi-udstilling i 1997 kaldte kunsthistorikeren Poul Vad Dreyer den betydeligste arvtager til Hammershøi, og det spor har museet forfulgt i den aktuelle udstilling, der viser åndsfællesskabet mellem de to kunstnere. Der er 25 år mellem dem, og de har sandsynligvis aldrig mødt hinanden. Men Dreyer har set mindeudstillingen i Kunstforeningen i 1916 kort efter Hammershøis død, og han har udtalt, at hans første film Præsidenten fra 1918 var inspireret af mødet med Hammershøis værk. Dette katalog indeholder fire artikler, der belyser forskellige aspekter af slægtskabet. Anne-Birgitte Fonsmark skriver om link'et mellem de to i perioden 1916-18. Casper Tybjerg indkredser emnet set fra filmskaberens vinkel, og Annette Rosenvold Hvidt belyser det særegne drømmeagtige og slørede i Hammershøis univers. Jordi Balló fra Barcelona, hvor udstillingen senere vises, gør sig sine overvejelser om problemerne ved at forene maler- og filmkunst i samme udstillingsunivers. De temaer, der binder de to kunstnere sammen - som ansigtet, figuren, lyset, belyses ved parallelt at vise eksempler fra deres værker.