Mellem Lovfeltet og Mellemrummet ligger Rummet med ryggene, et rum, der båder frastøder og drager. Fortrinsvis for et kvindeligt lyrikinteresseret publikum og for læsere af moderne, eksperimenterende europæisk litteratur.
En fortælling om en kvindes kamp for at overvinde virkeligheden og skabe mening. Den unavngivne kvinde bor i Hjemmet. Et hus med helt almindelige rum, der hvert især symboliserer en tanke, en følelse eller en begivenhed. Det eneste rum, der er umiddelbart utilgængeligt er biblioteket, der med sine oprindelsesbøger og begyndelsesbøger lokker hende til sig, på en gang skræmmende og dragende. Kvinden ved at hun, for at føre handlingen videre, er nødt til at bemægtige sig disse rygge og hun begynder derfor med den vanskelige guide Roland Barthes' "Litteraturens nulpunkt".
Sara Mannheimer beskriver poetisk og med et blik for detaljen en kvindes tiltrækning og angst for de utilgængelige bøger og den visdom og handlingsmuligheder, de repræsenterer. Spørgsmålet om hvor grænsen går mellem livet og ordene, mellem krop og tanke, frihed og kontrol, løber som en rød tråd gennem hele bogen. Men det er også en fortælling om en ensom kvinde, der prøver at komme overens med en stor sorg og det tab af kontrol, den har medført. Sproget er eksperimenterende og billedskabende, men meningen er ikke altid lige gennemskuelig, og bogen kræver en trænet læser.
Minder om andre unge lyrikforfattere som Lone Hørslev og Naja Marie Aidt, uden dog at være helt på niveau.